Hindsberg – Hvem var han?

Historien om Hindsberg – en dansk instrumentbygger

Når man i dag støder på navnet “Hindsberg” på et flygel eller et klaver, skyldes det instrumentmager Harald Theodor Peter Hindsberg (1846-1921) og hans familie.

Harald Theodor blev gift i 1872 med Nielsine Caroline Carlsen (f. 1852) og de fik mindst 7 børn.
Hanovertager i 1878 en allerede igangværende pianofabrik fra 1853 efter instrumentbygger Ludwig Wulff (ca. 1815 – 1878). 1853 er i øvrigt året, hvor familien Steinweg/Steinway etablerer deres verdensberømte pianofabrik i New York. I sandhed et skelsættende år i klaverfabrik historien – nationalt og internationalt.

Ludwig Wulffs instrumentmager baggrund kendes ikke, men som klaverstemmer samarbejdede han tidligt med pianist Anton Ree og det var sandsynligvis Ludwig, der sammen med Anton Ree foretog rejser rundt om i Europa, for at besigtige de store pianofabrikker, Pleyel, Erard og Broadway. Af samme grund ændredes firmanavnet hurtigt til “Ludwig Wulff og Co” og i dag kan man ikke finde mange instrumenter, hvis navn blot er “Ludwig Wulff”, hvorimod “Ludwig Wulff og Co” stadig ses.

Den første tid

Fra overtagelsen af Wulffs og Rees virksomhed i 1878 øger Harald Theodor over årene antallet af ansatte. I 1888 var der 27 ansatte og virksomheden var nu Danmarks næststørste efter Hornung & møllers. Navnet ændredes til “Ludwig Wulff’s Eftf.” og fra 1880erne benyttedes også eget navn, “Hindsberg.”

Omkring århundredeskiftet benytter Hindsberg “Steinway & Sons” navn i forbindelse med markedsføringen af egne instrumenter. Steinway var ikke patenteret i Danmark, og Hindsberg tog sig den frihed at kopiere Steinways flygler og byggeteknik – alt sammen ganske lovligt om end moralsk diskutabelt.

Det var ikke nyt, at man lærte og lånte, kopierede detaljer fra andres instrumenter. Det havde man gjort i flere århundreder og man havde knapt så internationalt et udsyn dengang, hvorfor man mest passede på konkurrenterne i egen “baggård.” Et eksempel på en dansk opfindelse, der hurtigt blive anvendt i hele verden, er Conrad Christian Hornungs helstøbte jernramme fra 1942. Alle andre instrumentbyggere fik hurtigt inkorporeret en sådan jernramme i deres instrumenter.

Emil Hindsberg tager over…

Faderen Harald Theodor dør i 1921, hvorefter hans yngste søn, Emil Georg Johannes Hindsberg (1883 – 1940) overtager virksomheden. I 1910 beskæftigede virksomheden 40-50 medarbejder og i perioden 1920 – 1940, hvor Emil havde ledelsen, opnåede Hindsberg sin storhedstid. Flygler fra denne tid er derfor ofte værd at renovere. Der er tale om serienumrene fra ca. 8000 – 11500 give or take.

Ikke alle flygler var dog kopier af Steinways modeller. Hindsbergs H4 model, med en længde på 165 stuevenlige centimeter, var ikke, men man inspireredes naturligvis af de arbejdsmetoder og teknikker, der blev anvendt i forbindelse med produktionen af de øvrige Hindsbergmodeller.
De 4 andre ( H1, H2, H3 og H5 ), svarer mere eller mindre til Steinways D-flygel, B, A og S.

Efter Emils død i 1940, hvilket jo var året for 2. verdenskrigs begyndelse i Danmark, overtog hans enke Martha Hindsberg ledelsen dog uden den store dygtighed og det store held. Resterne af virksomheden blev overtaget af konkurrenten Andreas Christensen i 1952, der antog at videreførelsen ville være en fordelagtig forretning for begge mærker. Det viste sig dog ikke at være tilfældet.