Var Conrad Christian Hornung opfinder af den helstøbte jernramme?
C. C. Hornung, født i Skælskør i 1902 og søn af en hattemager. Først interesserede han sig for snedkeri men efter at have opdaget klaverbyggeriet på en Europarejse, vendte han hjem i 1924 og byggede sit første klaver i 1827. Han bliver tilskrevet at have opfundet den helstøbte jernramme, men det må være, hvis man “tager danske briller på.”
Indtil 1820erne bestod rammen i kabinettet på klaverer og flygler hovedsageligt af træ. Fra 1799 eksperimenterede man med mindre forstærkninger af jern rundt om i kabinettet. Den helstøbte jernramme, der lidt ligner en harpe, var endnu ikke opfundet. Det medførte store begrænsninger.
Dels i antallet af tangenter/taster, man var nødsaget til at have færre tangenter da det samlede tryk ellers blev for stort. Dels i antallet af strenge pr. tangent og i længden af strengene og dermed længden på instrumenterne. Den store lyd var sværere at skabe. Det samlede tryk fra strengene i moderne flygler ligger omkring 19 – 22,5 tons.
Fra 1890erne var det almindeligt, at flyglet blev forsynet med de 88 tangenter, det har i dag. Som følge deraf spænder instrumenterne fra ca. 27,5 Hz til 4.186 Hz.
Det menneskelige øre kan typisk høre lyd i området 20 – 20.000 Hz. Vores hjerne forstår dog bedst toneområdet op til ca. 4.000 Hz.
Man begyndte at eksperimentere med indlæg af jernrammer, der kunne forstærke instrumenterne. Samtidig ville instrumenterne blive mindre påvirket af ændringer i luftfugtighed og temperatur og bedre holde stemningen. Årstidernes påvirkning.
Dette var naturligvis meget attraktivt og at der var tale om et større ændring af instrumentet får man måske en fornemmelse af, når man hører, at jernrammen er klart den tungeste del af et flygel, og typisk vejer 50-70% af hele instrumentet. Jernrammen i et mindre flygel omkring de 270 kg. udgør således 135 – 170 kg. Det er samtidig den eneste del af et instrument, der ikke resonerer.
Amerikanerne får ideen
I 1825 får Alpheus Babcock (1785 – 1842), instrumentbygger og udvikler i Boston, Massachusetts, USA patent på en ”fuld jernramme”. Dvs. en jernramme, der støtter op om nagler og opstrengning hele vejen rundt.
Jernrammen var isat datidens taffelklaver og et af Babcock’s tre tilbageblevne square pianos med den berømte patenterede jernramme ses her: Link til ”The National Museum of American History”, .
Jernrammen laves typisk ved at hælde flydende jern i en stor form af sand. Når jernet er størknet bliver det efterbehandlet, sandblæst, grundet og spraymalet med fx pulver af bronze. I begyndelsen var der også argumenter imod en helstøbt jernramme. Disse nye instrumenter havde en mere tynd og nasal tone, hvilket ikke faldt i alles smag.
Senere, i 1840erne, blev jernrammen forbedret af ”The Chickering’s”. Det største firma i USA i 1800-tallet indtil det blev overhalet af Steinway, New York omkring 1860. Firmaet blev grundlagt af Jonas Chickering i 1823 og havde også hovedsæde i Boston frem til 1983. (Chickering’s ansatte i øvrigt førnævnte A. Babcock, netop hjemvendt fra Philadelphia, i 1837.)
Jonas Chickering udviklede jernrammen så det kunne isættes de større instrumenter, flyglerne.
Han udviklede også princippet omkring strengenes placering og opfandt ”krydsstrengningen”. Til forskel for de “ligestrengede” instrumenter deltes alle strengene op i to grupper. Den ene gruppe strenge krydsede i et ”lag” oven over den anden gruppe. Dermed kunne man spare plads og også placere basstrengene mere smart i forhold til sangbunden og dens kvaliteter.
Som sidebemærkning kan det siges, at datidens rockstjerne, Franz Liszt (f. 1811), var ejer af netop et af Chickering’s Grand Pianos (flygel). Flyglet var designet af Liszt selv, med et enormt nodestativ udformet i sølv påsat små buster af hans tre store idoler Beethoven, Schubert og Weber, og betalt af hans venner. Det er at se i Franz Liszt egen lejlighed købt i 1877, i dag omdannet til ”The Franz Liszt Music Academy.” Et musik universitet med tilhørende koncertsal beliggende i Budapest, Ungarn.
Henry Steinweg
I 1855 vinder Henry Steinweg (1797 – 1871) med sit nye firma fra 1853 i New York en guld medalje for et square piano med fuld jernramme. Steinway var dybt inspireret af Chickering. Men han fortsatte:
I 1872 forbedrede han jernrammen på flyglet og udformede kanten i en mere afrundet og bøjet form, der forstærkede rammen betydeligt. Der blev også tilsat kulstof og silicium til jernet, der gjorde materialet jernrammen var bygget af stærkere.
I en brochure fra 1877 beskriver Steinway, at deres jernrammer består af kvalitetsjern, hvorimod alle andre pianofabrikanter er af mere ordinært metal. Her bedyres det at Steinway flygler nu kan klare tryk på op til 30 tons.
Conrad Christian Hornung
(1802 – 1873)
I Danmark var Conrad Christian Hornung, stifter af Hornung & Møller,
først fremme med den helstøbte jernramme.
Han tog patent på sin opfindelse i 1842 og fik 10 års eneret.
Fra da af blev alle hans instrumenter forsynet med jernramme.
Han vandt priser, anerkendelse og blev udnævnt til hofleverandør i 1843.
