Sergej Vasiljevitj Rachmaninov (1873 – 1943)
Sergej Rachmaninov
Det er nok mange bekendt, at den højt respekterede pianist, komponist og dirigent fødtes i Rusland og endte sine dage i USA. Færre ved, at også Danmark var Sergej Rachmaninov og familiens hjem for en periode.
De tidlige år
Sergej blev født i det daværende russiske kejserige i regionen Novgorod et par 100 km. syd for Skt. Petersborg. Han var ud af en velhavende musikalsk familie, 3. barn ud af i alt 6, og begyndte at få klaver- og musiklektioner allerede som 4-årig.
Moderen opdagede tidligt, at Sergej kunne gentage passager på klaveret ud af hukommelsen uden at lave fejl. Det blev arrangeret, at den nyuddannede klaverlærer Anna Ornatskaya fra konservatoriet i Skt. Petersborg skulle bo hos familien Rachmaninov. Hun kunne samtidig give den unge dreng ordentlig klaverundervisning.
Indskrivning på konservatoriet
Da Sergej var 10 år blev han indskrevet på selvsamme konservatorium. Her studerede han klaver under Anna Ornatskayas tidligere lærer, Gustav Kross.
I årene der kom, mistede Sergej to af sine søstre til sygdomme og måske derfor blev der taget for let på klaverundervisningen på studiet. Som følge deraf blev Sergej overflyttet til konservatoriet i Moskva og studerede der under den mere strenge Nikolai Zverev.
I 1885 flyttede Sergej ind hos Zverev og boede og studerede der i næsten 4 år. Han delte værelse med 3 andre studerende og øvede klaver 3 timer hver dag. Efter 2 år modtog han et Rubinstein Scholarship og fik nu tildelt yderligere 3 nye lærere.
Den første kærlighed
I 1889 kom det til en tvist mellem Zverev og den unge Sergej. Sergej ønskede hjælp til at finde et separat rum med et flygel og tid til at komponere. Zverev mente, at komposition var spild af tid for talentfulde unge pianister. Det blev arrangeret, at Sergej for en tid kunne bo i Moskva og her forelskede han sig i naboens datter, Vera, men det blev der ikke noget ud af. Hendes mor forbød forholdet og Sergej måtte “nøjes” med at skrive breve til søsteren Natalia.
I 1891 bestod Sergej sine endelige eksamener i klaver – et år tidligere end beregnet – og i 1892 bestod han også de sidste eksamener i komposition, ligeså et år tidligere. I marts 1892 opførte han 1. sats af sin 1. klaverkoncert.
Den 1. symfoni
En fiasko med livslange konsekvenser
Efter studiet dalede hans humør og i 1894 måtte han ty til at give klaverlektioner for at få tjene penge nok. Ikke noget han holdt af.
I 1897 opførtes hans 1. symfoni og blev haglet ned af kritiker César Cui, der sammenlignede symfonien med “Egyptens 7 plager”. Sergej selv skrev, at han ikke var påvirket af kritikken, men selv mente at resultatet havde skuffet ham selv og at ikke mindst dirigenten, Glazunov’s indsats. Rygterne lød, at denne var dels alkoholiker og dels fuld under opførslen. Symfonien blev ikke opført igen i resten af Sergej Rachmaninovs liv og han faldt i depression de efterfølgende 3 år og udviklede en skriveblokering! Rejser til London og et personligt besøg med opmuntrende ord af forfatteren Leo Tolstoy som Sergej beundrede, hjalp ikke.
Rachmaninov kommer sig
I året 1900 modtog Sergej daglig hypnoterapi af sin tantes ven, Nikolaj Dahl, og henad sommeren begyndte Sergej at få lyst til at komponere igen. Hans søvn forbedredes, hans appetit og selvtillid begyndte at vende tilbage og i april 1901 færdiggjorde han sin berømte 2. klaverkoncert og dedikerede den til Dahl. Stykket blev modtaget med stor entusiasme og Sergej modtog en Glinka pris i 1904 på 500 rubler.
Stiftelse af familie
12. maj 1902 giftede Sergej sig med Natalia Satina. Brylluppet blev imidlertid forbudt da brudeparret var fætter og kusine og måtte arrangeres ved en lille ceremoni i Moskva. Derefter tog brudeparret på en 3 måneder lang bryllupsrejse rundt i Europa. Ved hjemkomsten bosatte de sig i Moskva og fik deres første datter, Irina, i 1903.
Nulevende efterkommere
Irina fik en datter, Sophia (barnebarn til Sergej), der senere giftede sig to gange og efterlod sig børnene: Peter Wanamaker, Natalie Wanamaker Javier og Allison Wanamaker McDonald. Sophia selv døde tidligt, som 42-årig på Bahamas, men de 3 oldebørn lever tilsyneladende stadig. Tip-oldebarnet Jordan Wanamaker Javier slægter sin tip-oldefar på og ses her ved flyglet sammen med sin bror, Sergej.
Stigende utilfredshed med styret i Rusland fik familien Rachmaninov til at flytte til Dresden i Tyskland. Byen var blevet en favorit for både Sergej og Natalia og de besøgte kun hjemmet, Ivanovka, i Moskva i sommerperioderne.
Den første turneren i USA
I 1909 takkede Sergej “ja” til at opføre og dirigere et af sine egne værker i USA i koncertsæsonen 1909 – 1910. Han blev inspireret til at skrive sin 3. klaverkoncert en sommer på sit gamle landsted. Klaverkoncerten, der blev et mesterstykke, blev dedikeret til den måske dygtigste pianist i tiden, Josef Hofmann, der dog ikke kunne lide klaverkoncerten og aldrig spillede den selv.
Sergej turnerede rundt i USA og opførte klaverkoncerten i alt 26 gange. 19 gange som pianist og 7 gange som dirigent frem til hans hjemkomst til Rusland i februar 1910. Ved hjemkomsten til Rusland blev han udnævnt til dirigent for Moskvas filharmoniske orkester. Orkestret nød godt af hans virke men i 1912 forlod Sergej alligevel sin post, da han erfarede at en administrativ medarbejder var blevet fyret for at være jødisk.
1. verdenskrig brød ud i 1914, men Sergej blev ikke indrulleret i hæren da han havde status af “tjener” for regeringen. I 1917 udbrød der revolution i Rusland og i tiden derefter herskede der kaos omkring familiens hjem ved Moskva. De valgte at forlade det og deres ejendele og da Sergej netop havde modtaget en invitation til at give 10 koncerter i Skandinavien, blev det en belejlig undskyldning til at opnå tilladelse til at tage afsted.
Den sidste koncert i Rusland blev afholdt i Yalta på sydkysten af Krimhalvøen 5. september 1917.
Tiden i Skandinavien
Den 22. december 1917 gik turen fra Skt. Petersborg med tog til den finske grænse. Her fortsatte de i en åben slæde og med yderligere et tog videre til Helsinki. Alle ejendele medbragt i små kufferter. Juleaften ankom familien til Stockholm og fortsatte derefter til Danmark, hvor de ankom 1. januar og ved hjælp af en ven, Nikolai Struve, blev anbragt i et hus. Det næste afsnit er skrevet af Stadsarkivar Mette Henriksen, der har researchet i Rakhmaninovs tid i Danmark:
Rachmaninov i Danmark
I 1918 opholdt den verdensberømte russiske pianist og komponist Sergej Rachmaninov (1873-1943) sig i Danmark i næsten et år. Han ankom via Stockholm – med sin kone Natalje Satine og deres to døtre Irina på 15 år og Tatiana på 11 år – den 1. januar 1918. De var på flugt fra den russiske revolution, og havde mistet hele deres formue – og kunne kun tage 2.000 rubler med sig.
I efteråret den 24. oktober 1918 fik familien indrejsetilladelse/visa til Amerika, hvor de efterfølgende slog sig ned permanent. Men i næsten et helt år boede denne store kunstner i Gentofte.
Omgærdet af mystik
Opholdet har været omsluttet af en vis mystik, og det har været yderst vanskeligt at finde selv de mindste spor af hans liv i Danmark. Rygtet om, at Rachmaninov oven i købet skulle have boet i en villa i Gentofte, kunne først verificeres så sent som i 2006.
Boede i Gentofte
Rachmaninov boede med sin familie på Ingeborgvej 1 (nu nr. 3), på 1. salen. De boede til leje hos løjtnant Georg Jering, som havde opført villaen i 1912 efter tegninger af J. Strøm Teisen.
I efteråret solgte Jering sin ejendom til Gentofte Kommune. Kommunen skulle bruge den til at huse Teknisk Forvaltning, idet man allerede var ved at vokse ud af rådhuset fra 1903, som lå på Rådhusvej i Charlottenlund. Rachmaninov flyttede derfor i sommeren 1918 til Skovvej 7.
Koncerter i hele Skandinavien
I villaen på Ingeborgvej stod der et flygel. Her kunne Rachmaninov øve sig og holde sine pianistfærdigheder ved lige, så han kunne gennemføre de mange koncerter, som han gav i hele Skandinavien i 1918. Det var formentlig også ved dette flygel i Gentofte, at han omarbejdede det smukke musikstykke Vokalise.
En sky person
Der eksisterer efter alt at dømme kun ét interview fra Rachmaninovs tid i Danmark. Det gav han på hotel D’Angleterre til tidsskriftet Masken. Her tegnes et billede af en lidt sky person indhyllet i cigarettåger. Om Rachmaninov var en del af den koloni af russiske flygtninge, som befandt sig i København på dette tidspunkt, kan vi kun gisne om.
Et åndehul i verden
I Europa hærgede Første Verdenskrig, og i Rusland herskede voldsom social uro i kølvandet på den russiske revolution. I Gentofte fandt Rachmaninov for en stund ro til at arbejde og leve i fred med sin familie. Nøden rykkede dog nærmere Danmark i efteråret 1918, da Den Spanske Syge brød ud.
For at begrænse smitten blev skoler, universiteter, teatre og biografer lukket ved påbud. Også nogen af Rachmaninovs planlagte koncerter måtte aflyses. Midt under Den Spanske Syge og slutningen af Første Verdenskrig rejste Rachmaninov videre til Amerika. Familien ankom til NY med damperen Bergensfjord den 10. november 1918. Dagen før Første Verdenskrig sluttede.
I USA fik Rachmaninov stor succes, og i nogle perioder gav han 70 koncerter om året.
Kilder til Mette Henriksens research1
Ankomst til New York
Efter ankomsten til New York fik Rachmaninov hurtigt arrangeret sig. Han hyrede en sekretær, fand sammen med Josef Hofmann igen og allerede d. 8. december stod den første klaverøve session.
Rachmaninov, der stadig var påvirket af “den spanske syge”, inddrog USAs nationalsang: “The Star-Spangled Banner” i programmet.
Valg af flygelmærke
Interessant er det, at Rachmaninov valgte at turnere med et flygel af mærket Steinway & Son’s.
Det var den eneste pianofabrikant, der ikke tilbød ham penge for at vælge deres flygel. I øvrigt et samarbejde, der holdt resten af Rachmaninovs liv.
I 1922 og 1923 var Rachmaninov tilbage i Europa med koncerter i henholdsvis London og Dresden og i 1924 afslog han et tilbud om at blive dirigent for Boston Symfonikerne. Det næstældste amerikanske symfoniorkester af de fem store orkestre – fra 1881.
Færre kompositioner
I de sidste 24 år, hvor Rachmaninov opholdt sig i USA, gjorde hans omfattende turneren et groft indhug på hans tid til at komponere. Han færdiggjorde kun 6 nye værker. Han tilskrev det, at han havde efterladt sin lyst til at komponere i moderlandet Rusland. “I lost my country, I lost myself also.”
I 1926 tog han dog en års pause og gjorde sin 4. klaverkoncert færdig han havde påbegyndt i 1917.
Venskabet med Horowitz
Rachmaninov søgte i 1928 pianisten og kollegaen Vladimir Horowitz (1903-1989) som han formede et langt venskab med. De to gjorde en dyd ud af at overvære hinandens koncerter. Horowitz valgte endda at indstudere og opføre Rachmaninovs svære 3. klaverkoncert.
I 1929 – 31 brugte Rachmaninov somrene i Frankrig og i 1930 købte han et hus i Lucerne, Schweiz.
Tilbage i USA i 1932 turnerede han og gav 50 koncerter i koncertsæsonen. Touren markerede hans 40 år som pianist og flere af hans russiske kolleger, nu bosat i USA, fejrede ham.
I 1938 opførte han sin 2. klaverkoncert i Royal Albert Hall i London til ære for Henry Wood, promenade koncerternes grundlægger. Wood ønskede at Rachmaninov var den eneste solist på dagen. Det ønske blev opfyldt på betingelse af, at koncerten ikke blev optaget og bragt i radioen. Et medie, Rachmaninov havde stærke aversioner imod.
Den sidste tur til Europa
Op til 2. verdenskrigs udbrud besøgte Rachmaninov England, sine døtre Tatyana og Irina i Paris og sit hus, Villa Senar, i Schweiz. Han gav sin sidste koncert i Europa i Lucerne d. 11. august 1939 og forlod Europa d. 23. august.
Fra 1941 donerede han midler fra mange af sine koncerter til sit hjemland og “den røde hær.”
Hjem igen
Efter ankomsten til USA og en koncert med Philadelphia Orchestra i New York tog Rachmaninov sig en pause og færdiggjorde sit sidste værk: Symfoniske Danse, opus 45. Derefter foretog han omfattende pladeoptagelser af sine egne værker, heriblandt 1. og 3. klaverkoncert.
De sidste år
Helbredet var ikke det bedste og efter optagelserne flyttede Sergej og Natalia til et varmere klima i Beverly Hills, Californien. Der inviterede Sergej Igor Stravinskij til middag, hvor de delte deres bekymringer om et krigshærget Rusland og deres børn, begges bosiddende i Frankrig.
Sygdomme og alder tog til og i 1943 blev han diagnosticeret med en aggressiv form af hudkræft. Den 17. februar gav han sin sidste koncert som pianist på universitetet i Tennessee.
Han sov ind d. 28. marts 1943 og selv om hans ønske var at blive begravet ved siden af sine kolleger Schriabin, Taneyev og Chekhov på Novodevichy kirkegården i Moskva, gjorde hans amerikanske statsborgerskab det umuligt. Han er i stedet begravet på Kensico Cemetary, New York.
Sergej Rachmaninov var blandt de bedste pianister i sin tid. Hans store hænder, lange fingre gjorde, at han kunne række og spille 12 toner med venstre hånd (C-Eb-G-C-G) og 10 toner med højre.
Eftertiden har funderet over, om han led af Marfans Syndrom.
Rachmaninovs gravsted i New York2
Rachmaninovs 2. klaverkoncert, 1. sats – Moderato – af pianist Ian Duh3
- Mette Henriksen – Kildeangivelser
– Mandtalslister (Lokalarkiv) – Georg Jering havde logerende (Norge Moskva, men ikke Rachmaninovs navn),
– Vejviseren (Lokalarkiv) – medtager ikke logerende,
– Wilhelm Hansens Musikforlag – regnskabsbog med udbetalinger til Rachmaninov (RA),
honorarer, pas og visum,
– Indrejsepapirer til Amerika, 24. oktober 1918 (KB), og
– Tidsskriftet ”Masken” (KB) ↩︎ - Link til Wikipedia Rachmaninovs gravsted. ↩︎
- Link til musikken på IMSLP ↩︎
