Håndskreven node
af
Johann Sebastian Bach (1685–1750)
Civilisationens vugge – musiknotationens vugge!
Den ældst bevarede musiknotation stammer fra den sumeriske oldtidsby Nippur1 beliggende i nutidens Iraq. Befolkningen, der levede der, var Sumerere. En af verdens ældste velbeskrevne civilisationer. (Ca. 6000 – 2000 f.kr.)
Fragmenter af stentavler fra 1400 f.kr. beskriver musik i harmonier af tertser og ved brug af en diatonisk skala. En senere stentavle fra 1250 f.kr. er viser en endnu mere udviklet musiknotation.
Fortolkningen af indholdet på tavlerne er stadig til debat men rummer navne til strengene på en lyre. Det er de ældste fundne notationer af musik i verden.
Omkring 3400 år gammel “Hurrian Hymn“
Grækerne og de første noder
Der tidligst nedskrevne noder fra den vestlige verden man kender til er formentlig “Delfi hymnerne”, fundet i Apollon-Skatkammeret i Delfi, Grækenland. Der er tale om to sange indgraveret i marmor og dateret til ca. år 128 f.k.2
I en artikel fra Nationalmuseet fortælles det, at man mener at der har været et udviklet græsk nodesystem fra omkring det 3. århundrede f.k.3
De to “Delfihymner” er komponerede af navngivne personer: De græske musikere og komponister “Athenaus, søn af Athenaus” og “Limeneus.” Begge fra Athen4
Delfihymnerne. Foto af ZDE
Böethius fra Rom
Hos den kristne filosof og oversætter af græske tekster til latin Anicius Manlius Severinus Boëthius (ca. 480 – 525) finder man de første forsøg på at nedskrive toner. Böethius benyttede 15 navngivne toner, fra A-O, til at beskrive de to midterste oktaver. Et system, der kan dateres tilbage til Claudius Ptolemæus (100 – 170) omkring år 150 e.kr.
Hans værk “De institutione musica” fra begyndelsen af det 6. århundrede, hjalp op igennem århundreder til forståelsen af den tidlige græske musik. Det var derfor et af de første musikteoretiske værker, der blev trykt i Italien/Venedig i 1491-92. Her beskrev Böethius bl.a. “musikinstrumenter” om end han ikke brugte selve ordet “instrument.” Det var først mere almindeligt fra det 13. århundrede. 5
Gregoriansk kirkesang
en romerskfødte Pave Gregor d. I (540 – 604 e.Kr.) – med tilnavnet “Gregor d. Store” – står som en af de mest betydningsfulde paver, ikke mindst for musikken. Han blev pave i år 590 og lægger navn til den “gregorianske kirkesang”: En tidlig enstemmig sang, anvendt i den Romersk-katolske kirke. Sangene var inspireret af sange fra de jødiske synagoger men også af folkemusikken.
Gregor d. Store ønskede en mere ensartet kirke og indsamlede derfor den eksisterende musik fra forskellige kirker. Musikken blev organiseret og bevaret vha. overleveringer fra “mund-til-mund.”
Fra og med midten af det 9. århundrede fandt man metoder til nedskrivning. Man anvendte “neumer” – datidens noder.
“Neumer” beskriver ikke den præcise tonehøjde eller tonelængde, men blot tonernes placering relativt i forhold til hinanden. Der var således stor frihed til det musikalske udtryk – især rytmisk.
Der benyttedes et ikke fast antal nodelinjer men antallet kunne variere fra 1 – 7. Teksten var skrevet under de pågældende noder, den skulle synges på. 4
Den ældste musikteoretiske bog stadig bevaret, indeholdende neumer, er skrevet af den franske forfatter og musikteoretiker Aurelian of Réôme.6 I sin bog “Musica Disciplina” beskriver han middelalderens musik fra ca. år 500 – 1400. Her gennemgås som noget af det vigtigste de 8 kirketonearter. Man finder også en liste og beskrivelse af over 100 sange som det dog er svært på trods af nedskrivningen præcist at vide, hvordan lød.
Musiknotation fra en tidlig 1400-tals messe.
Antifonar
Et Antifonar er en samling af de sange (antifonier), der benyttes i den Romersk-Katolske kirke.
Det ældste eksemplar blev lænket til alteret i Peterskirken i Rom af Pave Gregor d. Store omkring år 600. Det skulle danne grundlag for en ensartet kirkesang. 7
Musiknotationens fader
Guido af Arezzo (ca. 991 – 1033 e.kr.) regnes for at være det moderne nodesystems fader. Man ved ikke meget om ham, men han var Benediktiner munk, musikteoretiker og musikpædagog i Italien.
Guido blev hidkaldt og rejste i 1028 til Pave John XIX. Paven var blevet interesseret i at høre om hans musikteoretiske ideer idet Guido havde reduceret standardtiden for uddannelse af en cantor til 1-2 år fra 10 år vha. sit system til beskrivelse af noder.
Guido brugte de første stavelser i de fire første vers fra et digt af benediktinermunken Paulus Diaconus (720 – 799) som inspiration til de syv toner “do-re-mi-fa-sol-la-si”, hvor “ut” er blevet til “do” og “si” var initialerne på Johannas Døberen. (Sankt Johannes.) 8
UT queant laxis REsonare fibris
MIra gestorum FAmuli tuorum,
SOLve polluti LAbii reatum,
Sancte Iohannes.
Neumer og Runer
Den berømte vise af Poul Hamburger “Drømte mig en drøm i nat” fra 1945, der i årevis blev benyttet af Danmarks Radio som pausesignal, er i virkeligheden baseret på stor nordisk kulturarv.
Temaet til sangen er hentet fra den ældste nedskrevne nordiske sang, der er bevaret i dag. I øvrigt nedskrevet på bagsiden af “Skånske lov” sidst i 1200-tallet, hvor den næppe havde noget at gøre.
Sangen er nedskrevet med Neumer. Den forefindes naturligvis i “Højskolesangbogen” og kan høres med Danmarks Radios pigekor.
“Drømte mig en drøm i nat” nedskrevet i runer.10
Det første nodetryk
Med Gutenberg og den moderne trykpresses ankomst i 1440 var det nu lettere at trykke mange eksemplarer af en bog – eller en node!
Den første udgivelse fra Gutenberg blev en bibel. Den såkaldte “Gutenberg Bibel” færdigtryk i 1455 i op til 180 eksemplarer, hvor af 48 trykt på papir er bevaret i dag samt 11 på pergament. Det Kongelige Bibliotek skulle råde over et eksemplar af bind 2.
Den anden bog blev bestilt af ærkebiskoppen af Mainz og produceret – med trykt dato – d. 14. august 1457. Titlen er: “Mainz Psalter” og bogen indeholdt salmer, der var ledsaget af trykte noder!
Selve bogen er trykt i to farver, rød og sort, og af Gutenbergs velgørere/partnere Joachim Fust og Peter Schoeffer.11
Der eksisterer i dag kun 1012 tilbageblevne eksemplarer og bogen er som sådan mere sjælden end Gutenbergs Bibel.
Constance Gradual
Trykt i 1473 med Gutenbergs flytbare typer og et af de første eksempler på bøger indeholdende trykte noder. Værket kan ikke dateres med sikkerhed, og trykkeren er ikke kendt, men da trykpressen, der er anvendt til et lign. værk i 1473 kun havde en kort levetid, er det dateret til dette år.
Der eksisterer i dag kun to eksemplarer: Et fragmenteret i Tübingen i Tyskland, og et komplet på The British Library i London/Yorkshire13
Det første italienske tryk
Det skulle blive tyskeren Ulrich Han (1425 – 1479), der producerede den første italienske trykte node med de nye flytbare typer.
Hans Missale Romanum fra 1476 indeholdt en beskrivelse af den katolske kirkes liturgi, tekst til messer – og nu også musik!
Ulrich døde i Rom 3 år efter udgivelsen.
Ottaviano Petrucci
I 1498 opnår Petrucci 20 års eksklusive rettigheder til at trykke musik i Venedig. De bliver udnyttet til fulde og ingen anden trykker noget i perioden.
I 1501 udgiver Ottaviano Petrucci (1466 – 1539) i Venedig sin første store publikation: “Harmonice Musices Odhecaton” (hundrede sange af harmonisk musik). Der er her tale om det første værk trykt med Gutenbergs metode omhandlende polyfonisk (flerstemmig) musik og bogen indeholdt 96 fortrinsvis franske sekulære sange.
Efter dette tidlige værk kom der godt gang i trykning af andre og Petrucci nåede at trykke i alt 61 publikationer, heraf er 5 ikke længere at finde. Flere af hans bøger er skrevet for instrument “Lut” og desværre er netop et værk af den førende italienske komponist og lutspiller Giovanni Maria Allermani fra 1508 forsvundet.
Petrucci Music Library (IMSLP)
Petrucci lægger i dag navn til “IMSLP”14 (The Petrucci Music Library), der siden 2006 har haft som mission, at tilbyde noder til folket – gratis(!) Her kan man finde og downloade en guldgrube af klassisk musik på noder og meget andet.
Naturligvis ældre noder, hvis rettigheder er udløbet iflg. canadisk lovgivning, hvor IMSLP har hovedsæde, 50 år efter komponistens død. Det viste sig dog tidligere at give problemer, da en del lande håndhæver copyright rettigheder indtil 70 år efter komponistens død, og at man i disse lande kunne tilgå noderne fra IMSLP uanfægtet.
- Nippur ↩︎
- Delfi Hymnerne ↩︎
- Artikel om de første noder fra Nationalmuseet ↩︎
- Delphic Hymns ↩︎
- Böethius ↩︎
- Aurelian ↩︎
- Antifonar i fra 1700-tallet ↩︎
- Digt af Paulus Diaconus ↩︎
- Guido på WIKI ↩︎
- Drømte mig en drøm i nat ↩︎
- Om Johan Fust og Peter Schoeffer ↩︎
- Mainz Psalter og de 10 tilbageværende eksemplarer. Liste på Wikipedia ↩︎
- The British Librarys hjemmeside ↩︎
