Det er en fornøjelse at kunne præsentere dette fine Grotrian-Steinweg flygel.
Der er tale om et ældre, velholdt sort flygel på 200 cm. En størrelse, der passer fint ind i de fleste hjem, men samtidig giver instrumentet en god portion fylde og dybde. De lange strenge giver en klang med både varme, ro og bund, uden at flyglet på nogen måde bliver spinkelt i lyden.
Klangen er varm og afdæmpet med den karakter, man ofte forbinder med gode europæiske, tyske instrumenter. Sammenlignet med mange nyere, asiatisk producerede flygler vil det opleves som mindre skarpt og mere rundt i tonen. Men det kan naturligvis også spille med både smæld og kraft, hvis man ønsker det.
Kort sagt: Det er et rigtig godt kvalitetsinstrument – og ikke mindst et flygel, man har lyst til bare at sætte sig ved og spille på. Tangenter og mekanik fungerer fint, og instrumentet giver en god og umiddelbar spillefornemmelse.
Navnet Steinweg vil måske også vække genkendelse. Det er ikke helt tilfældigt. Historien om Grotrian-Steinweg hænger tæt sammen med Steinway-familien og er i sig selv ganske spændende. Vi har en artikel om historien her på hjemmesiden, hvis man har lyst til at dykke lidt ned i den.
Et godt flygel til prisen
Flyglet har flere oplagte fordele. Først og fremmest den fine klang og den gode, tyske mekanik. Dertil kommer naturligvis mærket og den kvalitet, der følger med – og så er prisen bestemt også værd at bemærke.
Der er dog én ting, man skal være opmærksom på: Flyglet står generelt rigtig pænt, men den lange, lodrette side er falmet af solen. Det er alene en kosmetisk skade og har ingen betydning for instrumentets funktion eller spilleegenskaber.
Flyglet kan naturligvis placeres op ad en væg, som man jo ofte gør med et flygel, og så vil det falmede område ikke være synligt. Hvis man ønsker det, kan vi også indhente et tilbud på at få det udbedret. Det er dog på ingen måde et must for at få glæde af instrumentet.
Flyglet sælges på vegne af en kunde og er derfor et privatsalg.
Kom forbi, prøv det selv – og bliv måske lidt overrasket over, hvor meget flygel man faktisk kan få for pengene.








Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.